 |
|||||
|
|||||
BESTYRELSENFormand: Bestyrelsesmedlemmer: Jørgen Due Lars Grønkjær Bastian Willemoe
ADMINISTRATORB & T Administrationsselskab Reg. nr. 217047
HISTORIELadegården, Københavns Slot og den evigt emsige Chr. IV Vores hus ligger på det område, som oprindeligt var en del af Ladegårdens jord. En ladegård er en avlsgård for en hovedgård eller kongsgård, og i dette tilfælde var den underlagt Københavns Slot, der havde været kongens bolig siden 1443 og var blevet bygget på resterne af Absalons Borg på det sted, hvor Christiansborgs hovedfløj nu ligger. Den første Ladegård blev anlagt i 1548 af Christian d. 3., og dens bygninger blev opført tæt på den nuværende Bülowsvej. Ikke overraskende var det byggeri selvfølgelig slet, slet ikke godt nok til Christian d. 4. Omkring 1620 satte han derfor arbejdet med at bygge en ny Ladegård i gang, og nu skulle gården ikke blot levere landbrugsvarer til slottet, men også indgå i et nyt, ydre forsvarsværk for København. De nye bygninger lå på det areal, som i dag begrænses af Åboulevard, Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade, og anlæggets yderste bastioner mod vest lå omtrent, hvor husene på østsiden af Jakob Dannefærds Vej ligger i dag. Læderfabrikken på Svanemosegård Som så mange andre af Christian d. 4.s storslåede idéer fik Ladegården ikke rigtig den rolle og betydning, han havde forestillet sig. Efter Svenskekrigen 1658-1660, hvor byens forsvarsanlæg viste sig aldeles harm- og virkningsløst og Danmark derfor blev henvist til andenpladsen, blev Ladegårdens jord solgt, og ca. 100 år senere, i slutningen af 1760'erne, opførte renovationsinspektør N.P. Schiøtt lyst- og avlsgården Svanemosegård på området. Hovedbygningen lå skråt overfor Blågårdsgade nuværende udmunding i Åboulevard, og i 1794 indrettede en ny ejer, Lars Ring, en læderfabrik i gårdens udbygninger. – Så nu nærmer vi os. For at fremstille læder- og skindvarer kræver jo et garveri. Det´ en tysker! Læderfabrikken skiftede ejer nogle gange og fik i 1853 navnet W. Klenows Glacéskindsfabriker. Bag dette navn gemte sig fabrikant og garver Georg Friedrich Wilhelm Klenow (1826-1905), der indvandrede fra Nordtyskland i 1850 – ret kækt, når man tænker på, at Danmark i 1848-1850 var i krig mod Slesvig-Holsten og Preussen. Trods en udbredt modvilje overfor tyskere klarede den driftige garver sig ganske pænt i sit nye hjemland. At han må have tjent boksen ses bl.a. af, at Københavns Garverlaug så sent som i 2006 stadig administrerede "Wilhelm Klenow og hustrus legat" (Fondsreg. nr. 6095). Fra begyndelsen havde firmaet – et såkaldt hvidgarveri, hvor skind til f.eks. handsker kunne gennemfarves hvidt – kun tre medarbejdere, men op gennem 1870'erne fik Danmark en meget stor eksport af skindhandsker. Den succes sprang Wilhelm Klenow på ryggen af ved i 1876 at flytte sit garveri til den anden side af den daværende Sophievej (fra 1929 Worsaaesvej – se note 1), hvor der blev opført nye, store fabriksbygninger på arealet mellem Sophievej (Worsaaesvej) og H.C. Ørstedsvej op mod Ladegårdsvej (Åboulevard). Tørrelade og produktionsbygninger blev bygget på området over mod H.C. Ørstedsvej, omtrent hvor Avenue Hotels parkeringsplads og baghaverne til Adolph Steens Allé 3 og 5 ligger i dag, mens andre af garveriets bygninger strakte sig et stykke på den anden side af den nuværende Adolph Steens Allé (se note 2). Tiderne bliver onde W. Klenows Glacéskindsfabriker blev hurtigt et pænt stort firma med omkring 100 ansatte, ligesom man indførte dampmaskiner i produktionen. Der var altså tale om en egentlig industrivirksomhed. Men mod slutningen af århundredet gik den store eksport af handsker i stå. Forklaringen var høje arbejdslønninger (den undskyldning er hørt nogle gange siden. - Red.) og forhøjet told. Konsekvensen blev, at mange danske garverier måtte lukke og slukke. Den skæbne ramte også Klenows fabrik, der i 1898 blev revet ned, mens jorden blev udlagt til boligbyggeri. Men inden da, i gaveriets storhedstid, spillede handskemageriet og dets udøvere en væsentlig rolle i nærområdet. Det ses f.eks. af "Handskemagernes Stiftelse", som blev opført af Handskemagerlauget i 1880 på H.C. Ørstedsvej 60-62, hvor bygningen ligger den dag i dag. I 1897 var den østligste del af Ladegårdsåen, der løb langs med Ladegårdsvej, blevet lagt i rør og tildækket ud til Bülowsvej/Brohusgade, og samtidig skiftede den nye, brede færdselsåre navn fra Ladegårdsvej til det noget mere mondæne Åboulevard. Tildækningen af Ladegårdsåen og anlæggelsen af den fornemme boulevard med de franske fornemmelser har utvivlsomt gjort garveriets grund langt mere attraktiv og kan meget vel have haft indflydelse på Wilhelm Klenows beslutning om at lukke og nedrive sit garveri netop i 1898. Garvergaarden - baggårdsbyggeri anno 1901 Meget praktisk benyttede garver Klenow fabriksbyggeriet i 1876 til også at få bygget en stor villa til sig selv på hjørnet af Sophievej (Worsaaesvej) og Ladegårdsvej (Åboulevard), hvor ejendommen med vores lokale kineser nu ligger. Bag den imponerende villa, dvs. langs den nuværende Worsaaesvej, lå en stor gårdsplads og bag den et 3-etagers pakhus samt en hestestald. Da fabrikken blev nedrevet i 1898, fik villaen i første omgang lov til at blive stående. Flot var den jo, og kun 22 år gammel. Grunden bag villaen blev dog udstykket, så gårdspladsen og de bagvedliggende bygninger også kom til at lægge jord til det nye boligbyggeri. På gårdspladsens bagerste del ligger i dag den østlige ende af Adolph Steens Allé og det hus, vores andelsforening ejer. Adolph Steens Allé blev anlagt i 1899 og havde ét formål, nemlig at skræddersy garveriets grund til boligbyggeri. Bebyggelsen langs den nye mini-allé begyndte i 1899 op mod H.C. Ørstedsvej og stod færdig i 1901 – stort set med det udseende, vi kender i dag. Vores hus blev også færdigbygget i 1901, hvor det …yderst opfindsomt… fik navnet Garvergaarden. Som nævnt overlevede garver Klenows villa fabrikken. Derfor er hjørneejendommen Åboulevard-Worsaaesvej samt Worsaaesvej 2 og 4 nogle år yngre end vores hus. I denne aldersforskel gemmer sig muligvis årsagen til, at adressen Worsaaesvej 6 er ikke-eksisterende. Hullet i husnumrene forklares nemlig ikke af almindeligt anarki, for i 1863 indførtes der gadenumre på Frederiksberg, så senest i 1929, da Sophievej skiftede navn til Worsaaesvej, ville det have været naturligt at skifte nummer på Garvergaardens opgang mod Worsaaesvej til nr. 6. Hvorfor det ikke skete, og hvorfor Worsaaesvej 6 ikke findes, er altså lidt af en gåde. Gæt og gisninger om de første 57 år Hvad der mere præcis er foregået i og omkring Garvergaarden fra 1901 frem til 1958, fortoner sig indtil videre i det uvisse. Men i modsætning til størstedelen af de 10-15 år ældre spekulationsbyggerier på brokvartererne var de nyopførte beboelsesejendomme på garveriets jord ikke domineret af 2-værelses lejligheder. Så datidens beboerne i vores hus har næppe tilhørt samfundets dårligst stillede. Denne teori skal også ses i sammenhæng med, at Frederiksberg blev en selvstændig kommune i 1857 og fra starten havde en ubrudt række nationalliberale-/højre-borgmestre, som i lighed med den lige så ubrudte række af konservative efterfølgere sværgede til lave skatter. Op gennem 1900-årene har denne kommunale skattepolitik sandsynligvis tiltrukket (lidt) bedre stillede familier, som havde råd til (lidt) højere huslejer. Andelsforening med Børge, Vilhelm og fru Kjølhede i bestyrelsen Vi skal helt frem til slutningen af 1950'erne for at finde mere konkrete oplysninger om vores hus. De er til gengæld også ganske interessante. Den 30. april 1958 blev der således afholdt stiftende generalforsamling i Andelsforeningen Garvergaarden a.m.b.a. (andelsselskab med begrænset ansvar. - Red.). Dirigenten var advokat Billy Dahl, Nørre Voldgade 46, København K. Som foreningens første formand blev valgt Børge Hansen og til de øvrige to bestyrelsesposter Vilh. Lundberg og fru Kjølhede. (Advokat Irene Dahl har i en mail fra maj 2010 fortalt lidt mere om et af disse bestyrelsesmedlemmer. Mailens ordlyd følger her: "Hej. Jeg har læst jeres hjemmeside og vil bare sige, at fru Kjølhede hed Alice. Hun arbejdede ved Frue Kirke, dvs. ved siden af, nemlig i Abis-butikken. Alice Kjølhede var formand for andelsforeningen i mange år." Stor tak til advokat Irene Dahl for informationen! - Red.) Foreningens første år: Udlejning af kælder, brune vinduer, vicevært og fællesantenne De tidlige års foreningsmeddelelser – desværre er der kun ganske få tilgængelige, skulle nogen ligge inde med flere eller med andet tidligt materiale om foreningen, så sig endelig til!!! – fortæller bl.a., at man i et par år udlejede en kælder til firmaet Illemann Larsen. Lejemålet ophørte dog i 1961, hvorefter kælderen blev taget i anvendelse som ekstra cykelkælder. (Hvilken kælder der er tale om, står ikke klart, men formentlig er det vores nuværende cykelkælder …en udlejning af andre kælderrum forekommer ikke sandsynlig. Hvad firmaet Illemann Larsen var eller er for en størrelse, fremgår heller ikke, men muligvis var der tale om trykkeriet af samme navn, som nu ligger i Herlev. - Red.) Af samme foreningsmeddelelse fra september 1961 kan man desuden se, at vinduerne mod gården var malet brune – og at huset havde en vicevært. I 1962 vedtog generalforsamlingen at opsætte en fællesantenne: "Antennen bliver indrettet til modtagning af dansk og svensk TV samt FM radio. Anlægget udføres af fa. Milow Radio." (Efter datidens forhold en ganske stor københavnsk radio/TV-kæde. - Red.) …." …og De anmodes om, fra og med 1. august d.å., at indbetale kr. 25,00 månedlig sammen med Deres normale boligafgift. Dette gælder også, selv om De ikke ønsker tilslutning til anlægget." Note 1: På grund af mulige forvekslinger med Sofiegade på Christianshavn og Sofievej i Gentofte besluttede Frederiksberg Kommune i 1929 at omdøbe Sophievej. Det nye navn blev Worsaaesvej efter arkæologen Jens Jacob Asmussen Worsaae (1821-1885), som også var direktør for Rosenborg, professor og i 1874-75 kultusminister (minister for kirke- og undervisningsvæsnet). Note 2: Adolph Steens Allé, der blev anlagt i 1899, fik navn efter den dengang stadig kendte matematiker, lærebogsforfatter, nationalliberale politiker og medstifter af sparekassen Bikuben, Adolph Steen (1816-1886).
CV for Garvergaarden
Facaderne mod gården og gaden samt gavlen mod Worsaaesvej 4 istandsættes. På gårdsiden isættes der skifersålbænke under de vinduer, der ikke har haft det. Der udarbejdes en energirapport med tilhørende energimærkning af huset.
------ - Her slutter historien i denne omgang. Kilderne er tørret ud, og det tager tid at grave ned til nye. Men der findes utvivlsomt mere information om Garvergaarden og matr. nr. 18 d., Frederiksberg. F.eks. i Lokalhistorisk Samling på Frederiksberg Hovedbibliotek, årsskriftet "Frederiksberg gennem Tiderne", som blev udgivet 1946-1989, osv., osv. Så hvis nogen har tid og lyst… / Niels Peter Lorentsen - december 2009
|
|
||||
